Inspirationen fra det ubevidste 10.11.20

Psykolog Thea Mikkelsen og kunsthistoriker Dina Rawat om den kunstneriske skabelsesproces.

Det underbevidste er godt repræsenteret i billedkunsten. Især symbolisterne, surrealisterne og Cobra-kunstnere, men også flere samtidskunstnere fnder inspiration i sindets dybeste afkroge.

Thea Mikkelsen er psykoanalytiker, psykolog og forfatter til Kreativitetens psykologi. Som optakt til Sophienholms kommende udstilling Den vågne drøm fortæller hun om kreativitet med særlig vægt på det ubevidstes rolle i den kunstneriske skabelsesproces.

Kunsthistoriker Dina Rawat supplerer med eksempler fra kunsthistorien på kunstnere, der har benyttet sig af det uudtømmelige materiale, der ligger gemt i drømmene.

Tirsdag den 10. november kl. 19-21

Pris: 70 kr. pr. billet
Billetsalget starter mandag 24. august kl. 12:00. Bestil her

Skulpturens stoflighed 03.11.20

Engang valgte kunstnere materialer efter deres værdi og bestandighed, og bronze og marmor var i høj kurs. I dag ser man i lige så høj grad billigere og mere forgængelige materialer som stof, papir og plastik.

Kunsthistorikerne Nette Børkdal og Dina Rawat fortæller om betydningen af materialevalget og ser på en række skulpturer og installationer for at spore, hvordan materialet påvirker vores tolkning af værkerne.

Ville det f.eks. ændre vores oplevelse af Gefionspringvandets kunstneriske værdi, hvis bronzen blev erstattet af orange plastic?

Tirsdag den 3. november kl. 19-21

Billetten koster 70 kr. og giver også adgang til udstillingen Henrik Vibskov: performativeHANDLINGER / PERFORMATIVEacts

Bestil billet her.

Udstilling og Artist Talk: Ida Wieth & Lars Abrahamsen 27.08.20

Mød kunstnerne bag den aktuelle udstilling Skulptur, Tekstur, Figur

Kunstnerne Ida Wieth og Lars Abrahamsen fortæller i en samtale med kunsthistoriker Dina Rawat om bl.a. inspirationskilder, deres meget forskellige materialer og arbejdsprocesser og effekten af at udstille sammen.

Moderne glasdesign og voldsomme træskulpturer interagerer, når Ida Wieth og Lars Abrahamsen udstiller deres værker sammen. Et poetisk samspil opstår mellem det æteriske farverige og gennemskinnelige glas og det mere jordnære og tunge materiale træ, som er blevet hugget, hakket, slebet og limet til store imøde­kommende skulpturer. Ida Wieth er Master of Fine Arts fra Edinburgh og har været vidt omkring i verden for at finde inspiration. Lars Abrahamsen er uddannet ved Aarhus Kunstakademi og finder oftest sin inspiration i de nære omgivelser.

Billetten inkluderer entré til udstillingen, som kan ses inden arrangementet.

Bestil billet her.

Om dette arrangement
Tid: 19:00 – 20:30
Pris: 70 kr.
Lokalitet: Sophienholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby
Arrangører: Stadsbiblioteket, Sophienholm
Målgruppe: For voksne

Islændingesagaerne – tegneværksted for voksne

Islændingesagaerne – tegneværksted for voksne

Torsdag den 24. oktober kl. 17-19
Sophienholm
Læs mere om arrangementet og køb billet her

Nu kan du selv prøve kræfter med at illustrere de islandske sagaer på en tegneworkshop i Karin Birgitte Lunds udstilling. Først tager kunstformidler Dina Rawat deltagerne med rundt i udstillingen for at se på nogle af kunstnerens illustrationer. Herefter er der fri tegning med inspiration fra oplæsning af sagaerne. Radiovært Karsten Pharao læser op, og Dina guider deltagerne undervejs. Papir og blyanter er til rådighed. Det er gratis at deltage, når entreen til udstillingen er betalt, men tilmelding er påkrævet.

 

Skulpturerne taler

Skulpturvandring

Torsdag den 30. august kl. 17
Sophienholms park
Billetter a 20 kr. kan købes på sophienholm.dk

 Sophienholms park er fyldt med skulpturperler, der til dagligt lever et lidt overset liv mellem træer og buske. Nu lader vi dem komme frem i lyset og få liv. Enhver skulptur udgør en lille fortælling om form, materiale og følelse, og jo mere man kender til fortællingen, jo mere levende bliver skulpturen. Kunstformidler Dina Rawat guider os rundt blandt parkens skulpturer og skuespiller Sofie Alhøj lægger stemme til dem, når hun læser et stykke litteratur op, der udtrykker skulpturens væsen.

Da B-kunst var A – og A var B

Foredrag og samtale

Onsdag den 12. september kl. 19.30
Sophienholm
Billetter a 20 kr. kan købes på lyngbybib.dk

Engang hang der et billede af en hjort i en skovlysning eller en ko på bondens mark i ethvert borgerligt hjem med respekt for sig selv. Kunstnerne var velsete, og det regnedes for god smag. I dag bliver billederne anset for sentimentale og dårlig smag. Derimod er nogle af de kunstnere, som i deres samtid blev udelukket fra parnasset, nu respekterede og genstand for beundring. Hvad skyldes det, og er god og dårlig smag eviggyldige værdier eller afhængige af tidsånden? Mød kunsthistorikerne Dina Rawat og Nette Børkdal i en samtale om A- og B-kunst.

Artist talk med Nina Sten-Knudsen

Kunstnersamtale

Torsdag den 4. oktober kl. 19.30
Sophienholm – udstillingen
Billetter a 50 kr. kan købes på sophienholm.dk

 I 2009 vågnede Nina Sten-Knudsen en nat op med hovedet fuldt af ideer til en hel masse billeder, som hun var nødt til at stå op og notere ned, så hun kunne holde fast i dem. Det viste sig, at billederne hang sammen i én stor fortælling, der handler om ondskab, angst, sorg, smerte og fortidens forbrydelser. Resultatet blev billedserien Love, Fear and Evil, og processen betød et brud med den måde, Nina Sten-Knudsen hidtil havde arbejdet på. Oplev kunstneren selv fortælle om processen og billedserien, når hun mødes til en samtale i udstillingen med kunstformidler Dina Rawat.

Entreen til udstillingen er inkluderet i billetten, og det er muligt at se udstillingen inden arrangementet.